
Nyheder og presse
December 2011
Indledningsvis ønsker tharsgaard consulting alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Gennem hele År 2011 har tharsgaard consulting fortsat oplevet en stor og konstant efterspørgsel fra både eksisterende såvel som nye kunder.
År 2011 blev året, hvor tharsgaard consulting, foruden de mange gennemførte nationale opgaver, ligeledes bidrog til løsning af flere og flere større internationale opgaver.
Det blev også året, hvor tharsgaard consulting for alvor fik et gennembrud i forhold til offentlige virksomheder. Det er således med største glæde, at tharsgaard consulting kan orientere om, at der nu også er indledt et tæt og værdiskabende samarbejde med Social- og Integrationsministeriet.
Kundetilfredshed
tharsgaard consulting opnår fortsat højeste grad af kundetilfredshed, hvilket blandt andet bekræftes af nedenstående udtalelse fra Lars Broberg, Administrationschef/CFO hos Finansforbundet. Lars udtaler følgende om samarbejdet med tharsgaard consulting:
”Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Rasmus om et udbud af Finansforbundets samlede telefoni- og datatrafik i sommeren 2011 efter at have fået ham anbefalet. Rasmus lavede indledningsvist nogle glimrende opstillinger af vores forbrug, men det var ikke uden kamp, at vi kunne få de nødvendige data fra de hidtidige leverandører, og her viste Rasmus erfaring sig særdeles værdifuld. Rasmus udviste gennem hele forløbet godt overblik og stor indsigt i både procedurer og i markedet, hvilket viste sig særdeles nyttigt ikke mindst under de afsluttende forhandlinger.”
For tharsgaard consulting er det selvsagt absolut vitalt at kontinuerligt fastholde højeste grad af kundetilfredshed, hvorfor tharsgaard consulting, i ethvert samarbejde, også altid har fokus på at levere i henhold til tharsgaard consultings definerede Vision, Mission og Værdier.
Brud på tharsgaard consultings ophavsret samt udøvelse af illoyal konkurrence
tharsgaard consulting kunne i efteråret konstatere, at en nystartet konkurrent på sin hjemmeside uretmæssigt anvendte en betydelig mængde tekst kopieret direkte fra www.tharsgaardconsulting.dk, særligt fra beskrivelserne af tharsgaard consultings kompetencer. Efter flere forgæves henvendelser til den pågældende konkurrent har tharsgaard consulting nu overdraget sagen til sin advokat.
Skulle du blive opmærksom på tekst, der må antages at stamme fra www.tharsgaardconsulting.dk, er du meget velkommen til at kontakte Rasmus Tharsgaard på rt@tharsgaardconsulting.dk eller på tlf. 2030 7282 med nærmere oplysning herom.
August 2011
Flat Rate mobilabonnementer
Flat Rate mobilabonnementer, omfattende både tale- og dataforbrug i Danmark, har nu for alvor vundet indpas hos tharsgaard consulting’s kunder.
I takt med den eksplosive udbredelse af smart phones, der alle ”inviterer” til et massivt dataforbrug, er det nu absolut påkrævet, at smart phone-brugeren får tilknyttet et data-tillægsabonnement til sit almindelige tale-abonnement. Data-tillægsabonnementet bør efter tharsgaard consulting’s opfattelse minimum indeholde 10 GB dataforbrug pr. bruger pr. måned, hvilket for nærværende bør være tilstrækkeligt for langt de fleste brugere. Uden det omtalte data-tillægsabonnement risikeres, som følge af den almindelige variable og dyre forbrugstaksering, skyhøje fakturaer.
Endvidere synes Teleselskaberne alle at være enige om, at man meget gerne vil have sine kunder over på Flat Rate mobilabonnementer indeholdende et fast/variabelt antal timers aftalt taleforbrug pr. bruger pr. måned.
I langt størstedelen af tharsgaard consulting’s seneste kernekompetence-opgaver indenfor både nationale- og internationale udbud/kontrakt-forhandlinger har tharsgaard consulting’s kunder således valgt at indgå aftale om Flat Rate mobilabonnementer omfattende både tale- og dataforbruget i Danmark. Årsagerne hertil har primært været, at Flat Rate mobil-abonnementerne:
- giver direkte adgang til den mest markante besparelse
- giver direkte adgang til en markant større tale- og datavolumen end den hidtidige (uden nogen former for ekstra-opkrævninger)
- gør det markant nemmere at foretage Fakturakontrol
- gør udgifterne til tele- og datakommunikation markant mere budgetterbare
Naturkatastrofen i Østafrika
Lørdag d. 27. august 2011 afviklede DR og TV2 i samarbejde et storslået indsamlingsshow med det ene formål at hjælpe ofrene for naturkatastrofen i Østafrika.
Idet Corporate Social Responsibility som bekendt er et nøgleord for tharsgaard consulting, der allerede yder økonomiske bidrag til eksempelvis Børnecancerfonden og Dansk Flygtningehjælp, besluttede tharsgaard consulting derfor at ligeledes yde et økonomisk bidrag på Kr. 10.000 til ofrene for naturkatastrofen i Østafrika.
April 2011
tharsgaard consulting har haft et forrygende godt 1. kvartal 2011 fyldt med mange spændende og vidt forskellige opgaver.
I en af de omtalte opgaver havde tharsgaard consulting, for en af sine multi-nationale kunder, fået til opgave at finde frem til den for kunden mest attraktive leverandør af mobiltelefoni i England. Udover at tharsgaard consulting naturligvis gennemførte opgaven som ønsket, medførte tharsgaard consulting’s afdækning af det engelske erhvervsmarked for mobiltelefoni også nogle interessante observationer, herunder:
- Typisk tilbydes engelske virksomheder én overordnet national minut-pakke, national data-pakke og national sms-pakke, som alle virksomhedens brugere forbrugsmæssigt deles om.
- Pakkerne indeholder hver især en virksomheds-tilpasset månedlig volumen, inkl. en aftalt abonnementsafgift for hver af pakkerne.
- Såfremt den inkluderede månedlige volumen overskrides, aktiveres almindelig forbrugstaksering på selve overforbruget af den pågældende pakke måneden ud. Ved overskridelse af den inkluderede månedlige volumen er det muligt at opgradere til en større månedlig volumen med virkning fra førstkommende måned. Ligeledes er det muligt at nedgradere til en mindre månedlig volumen med virkning fra førstkommende måned.
- Hos nogle af leverandørerne af mobiltelefoni er det muligt at få overført en eventuel rest-volumen til den efterfølgende måned.
Ud fra ovenstående observationer kan det blandt andet konkluderes, at det engelske erhvervsmarked for mobiltelefoni rent abonnementsstruktur-mæssigt pt. er markant mere simplificeret end eksempelvis det danske erhvervsmarked for mobiltelefoni.
I Danmark har den enkelte bruger som bekendt typisk sin egen bruger-tilpassede abonnementsstruktur og volumen, hvilket medfører mange forskellige bruger-profiler indenfor én og samme virksomhed. I England underlægges den enkelte bruger blot virksomhedens overordnede abonnements/pakke-struktur, hvorfra den enkelte bruger forbruger af virksomhedens inkluderede nationale minutter, data og sms.
December 2010
År 2010 bød, i lighed med de foregående år, på spændende, komplekse og vidt forskellige opgaver for tharsgaard consulting.
Udover at gennemføre talrige kernekompetence-opgaver indenfor udbud/kontraktforhandling og fakturakontrol så fik tharsgaard consulting blandt andet også sin debut udenfor Danmark’s grænser, jf. IC Companys A/S’s udtalelse nedenfor.
Den store og konstante efterspørgsel efter tharsgaard consulting’s ydelser har i øvrigt medført, at tharsgaard consulting netop har indledt en rekrutteringsproces.
Fra et lille udsnit af de mange virksomheder, som i År 2010 indledte og realiserede et tæt og værdiskabende samarbejde med tharsgaard consulting, er nedenstående udtalelser indhentet:
SAS Institute A/S
”SAS Institute har gennem hele 2010 haft et tæt samarbejde med Tharsgaard Consulting. Samarbejdet har omhandlet fakturakontrol, forhandling af nye teleaftaler samt opfølgning på implementeringen af disse.
Igennem hele forløbet har jeg oplevet Rasmus som en yderst behagelig, kompetent, professionel og leverandøruafhængig telemægler. Rasmus forstår at sætte sig ind i vores forretning, at hjælpe os med at forstå televerdenen, og gennem en sober forhandlingsteknik at sikre SAS Institute en fremadrettet teleaftale på yderst gode vilkår.”
Per Gamborg, Technical Director, SAS Institute
IC Companys A/S
”Primo år 2010 indledte IC Companys A/S et samarbejde med tharsgaard consulting ApS. Et samarbejde, der hurtigt skulle vise sig at blive til et fast og omfattende samarbejde igennem hele år 2010.
Første step af samarbejdet omfattede en Fakturakontrol af IC Companys danske tele- og datakommunikationsabonnementer. tharsgaard consulting’s Fakturakontrol afslørede, at IC Companys, i forhold til den indgåede kontrakt, var blevet markant overfaktureret/fejlfaktureret de seneste år. Fakturakontrollen resulterede således i, at vi, som en direkte følge af tharsgaard consulting’s omfattende Fakturakontrol inkl. dokumenterede udregninger, modtog en stor kreditnota fra vores leverandør af tele- og datakommunikation på vores fulde tilgodehavende.
Næste step af samarbejdet indebar, at vi bad tharsgaard consulting om at udarbejde en detaljeret kortlægning/analyse af IC Companys svenske mobilabonnementer. Sideløbende med dette forestod tharsgaard consulting endvidere øvrige forskellige optimerings-opgaver for os.
IC Companys opfatter samarbejdet med tharsgaard consulting som værende yderst værdiskabende for IC Companys. Vi agter derfor at videreføre samarbejdet med tharsgaard consulting i år 2011, hvor andre spændende og store projekter indenfor tele- og datakommunikation allerede er på tegnebrættet.”
Per Andersen, Group IT Manager, IC Companys A/S
Copenhagen Business School
”I forbindelse med en større analyse af vores telefonianvendelse på Copenhagen Business School har vi haft fornøjelsen af samarbejdet med tharsgaard consulting. Rasmus Tharsgaard har personlig bidraget med stor ekspertise til processen, hvor der også deltog leverandører fra telekommarkedet.
Tharsgaard consulting har i hele afdækningsforløbet støttet os med faglig bistand og ikke mindst en saglig og objektiv rådgivning og processering af de meget detaljerede data, vi har siddet med.”
Annie Stahel, Direktør for Forretningsinfrastruktur, CBS
Siden lanceringen for nu snart 2,5 år siden har tharsgaard consulting samarbejdet med mange toneangivende danske virksomheder. Et udsnit af disse virksomheder kan ses under ”Referencer”. Virksomhederne har alle accepteret at være referencekunder, og der kan, om nødvendigt, formidles kontakt til én eller flere af disse.
Afslutningsvis ønsker tharsgaard consulting alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
August 2010
GSMA Mobile World Congress 2011
tharsgaard consulting er gået i gang med at planlægge sin deltagelse i den årlige GSMA Mobile World Congress, der finder sted i dagene 14.-17. februar 2011 i Barcelona.
GSMA Mobile World Congress er et kæmpe globalt tilløbsstykke for alle seriøse interessenter indenfor mobilindustrien, herunder mobiloperatører, mobilproducenter, software- og øvrige hardwareproducenter, konsulenthuse etc.
På den forestående GSMA Mobile World Congress 2011 i Barcelona forventes at deltage ca. 50.000 professionelle fagfolk fra 200 forskellige lande.
Yderligere information kan hentes på www.mobileworldcongress.com
IT- og Telestyrelsens 4G auktion
Det blev de 4 markedsledende teleselskaber i Danmark (TDC, Telenor, Telia og 3), der i maj måned 2010 vandt IT- og Telestyrelsens 4G-auktion.
4G er næste generation af mobilnetværk, der, på den korte bane, giver mulighed for at opnå hastigheder på op til 100 Mbit/s. 4G er i øvrigt en videreudvikling af teleselskabernes 3G-mobilnetværk, og begrebet 4G dækker over LTE-teknologien (Long Term Evolution).
4G forventes lanceret i løbet af 1. halvår 2011, og må anses for at være et endog meget seriøst alternativ til kablede bredbåndsforbindelser såsom ADSL etc.
Marts 2010
Arnold Busck
tharsgaard consulting har, iblandt mange andre ligeledes spændende projekter, gennemført en udbudsproces for Arnold Busck, der, med sine 34 butikker, er den absolut ledende kapitalkæde på det danske marked for bøger‐ og papirvarer.
Udbudsprocessen omfattede fremtidig levering af tele– og datakommunikation og endte blandt andet ud med markant optimerede kommercielle vilkår herpå for Arnold Busck.
Claus Søeborg, IT-Chef hos Arnold Busck, har opfattet samarbejdet med tharsgaard consulting således:
”Vi har været meget glade for vores samarbejde, og du har ageret meget professionel. Det er helt sikkert, at vi aldrig selv ville være kommet ud med den aftale, vi nu har i udsigt.”
Ny adresse
Primo År 2010 flyttede tharsgaard consulting formelt adresse til Boldhusgade 6, 1062 København K. Boldhusgade 6 huser et mindre kontorfællesskab, der repræsenterer vidt forskellige brancher, hvilket giver et meget alsidigt og inspirerende arbejdsmiljø.
Flat Rate mobilabonnementer
Som følge af at de fleste større teleselskaber har indført taksering pr. påbegyndt minut, mod tidligere pr. påbegyndt sekund, samt med indførelsen af multimedieskatten, er Flat Rate mobilabonnementer gået hen og blevet et interessant alternativ til almindelig variabel forbrugstaksering, som virksomheder bør forholde sig til.
tharsgaard consulting har stor erfaring med teleselskabernes Flat Rate mobilabonnementer og introducerer gerne din virksomhed for fordelene og ulemperne herpå.
December 2009
I løbet af År 2009 har tharsgaard consulting gennemført adskillige spændende udbud/kontraktforhandlinger for toneangivende danske virksomheder. Udbuddene/kontraktforhandlingerne har gennemsnitligt resulteret i en besparelse på ca. 40 % på virksomhedernes hidtidige årlige driftsudgift på tele– og datakommunikation. De opnåede besparelser har overgået samtlige af virksomhedernes forventninger og fantasi.
Udover udbud/kontraktforhandlinger har tharsgaard consulting blandt andet også haft mange opgaver indenfor Fakturakontrol. Gang på gang dokumenterer tharsgaard consulting, at virksomhedernes indgående kontrakter ikke er korrekt implementeret i teleselskabernes kundesystemer. Dette medfører, at virksomhederne overfaktureres, og at virksomhederne dermed kan gøre krav gældende overfor teleselskaberne.
tharsgaard consulting har nu været i markedet i 15 måneder og har samarbejdet med mange toneangivende danske virksomheder. Et udsnit af disse virksomheder kan nu ses under ”Referencer”. Virksomhederne har alle accepteret at være referencekunder, og der kan, om nødvendigt, formidles kontakt til én eller flere af disse.
tharsgaard consulting ønsker alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
September 2009
Arkitektvirksomheden Arkitema og tharsgaard consulting har afsluttet en meget succesfuld udbudsproces, hvor Arkitema bla. dropper fastnettelefonerne - og opnår markante fremtidige besparelser på tele– og datakommunikation.
Læs den vedhæftede Case Study ![]()
I disse år vælger adskillige virksomheder, ligesom Arkitema, at overgå til en kommunikationsplatform, der er baseret på ren mobiltelefoni. Teknologien er moden til dette, og business casen ved at overgå til en kommunikationsplatform, der er baseret på ren mobiltelefoni, medfører som hovedregel en markant besparelse på virksomhedens driftsudgift til telekommunikation.
Inden en virksomhed definitivt vælger at droppe fastnettelefonerne til fordel for mobiltelefoni er det dog altafgørende, at teleselskabets mobildækning og netværkskapacitet på virksomhedsmatriklen er på plads.
tharsgaard consulting har for nylig, i ErhvervsBladet d. 24. august 2009, bidraget med rådgivning, der netop omhandler, hvilke forhold virksomheder skal være ekstra opmærksomme på ved overgang til en kommunikationsplatform, der er baseret på ren mobiltelefoni.
Artiklerne kan læses via disse links:
Sådan sikrer du mobildækning i firmaet
Dækning kan forstyrres af mange forhold
Juli 2009
D. 13 juli 2009 blev Computerworlds artikel ”Guide til at nedbringe firmaets telefonregning” publiceret på IT-Akademiet, som er Computerworlds vidensbank for it-chefer.
Forud for journalistens artikel havde tharsgaard consulting givet et længere interview til Computerworld.
Artiklen kan læses via dette link:
Guide til at nedbringe firmaets telefonregning
Juni 2009
Corporate Social Responsibility er et nøgleord for tharsgaard consulting.
tharsgaard consulting føler sig forpligtet til at påtage sig et aktivt samfundsansvar, hvilket konkret har udmøntet sig i, at tharsgaard consulting har valgt at yde et økonomisk bidrag til organisationer, der hjælper mennesker i nød.
tharsgaard consulting har valgt at yde et økonomisk bidrag til Børnecancerfonden, hvis formål er at hjælpe børn med kræft i Danmark. Herudover har tharsgaard consulting valgt at yde et økonomisk bidrag til Dansk Flygtningehjælp, der arbejder for at skabe en bedre fremtid for flygtninge i Danmark og i verdens brændpunkter.
Indenfor sportens verden har tharsgaard consulting valgt at yde et økonomisk bidrag til ungdomsafdelingen i Lyngby Badminton Klub, som, socialt og sportsligt, er et fantastisk værested for unge mennesker med interesse for badminton.
Maj 2009
tharsgaard consulting har i en række artikler i ErhvervsBladet d. 25. maj 2009 bidraget med rådgivning, der omhandler besparelser på erhvervsvirksomheders driftsudgifter på tele– og datakommunikation.
Artiklerne kan læses via disse links:
Hent tele-tilbud og reducer regningen
Marts 2009
tharsgaard consulting og STARK har realiseret et værdiskabende og perfekt samarbejde, der har medført betydelige besparelser på STARK’s telekommunikation. Læs den vedhæftede Case Study.
Januar 2009
tharsgaard consulting har fået en fantastisk start og modtagelse i markedet!
På trods af tharsgaard consultings korte historik har virksomheden allerede forestået flere forskellige komplekse Kontraktforhandlinger, Optimeringsopgaver samt Fakturakontrol.
Samtlige kunder har været yderst tilfredse med samarbejdet og de opnåede resultater, der blandt andet har medført store besparelser på kundernes driftsudgifter på tele– og datakommunikation.
De opnåede resultater lever op til tharsgaard consultings definerede mission, hvilket er af afgørende betydning for tharsgaard consulting.
tharsgaard consulting’s kunder har accepteret at være referencekunder, som der, om nødvendigt, kan formidles kontakt til. Referencekunderne udgøres af forskellige typer virksomheder med vidt forskelligt antal medarbejdere, antal lokationer m.m.
tharsgaard consulting ønsker alle et Godt Nytår!
September 2008
tharsgaard consulting lanceres med missionen om at optimere private og offentlige virksomheder’s økonomi, teknik og processer inden for tele– og datakommunikation for derigennem at forøge virksomhedernes konkurrenceevne.
tharsgaard consulting’s kernekompetencer er Kontraktforhandling, Administration, Fakturakontrol og Projektledelse.
Virksomheden ejes og drives af Rasmus Tharsgaard, som med 10 års tung erfaring i en yderst konkurrencepræget og kompleks telebranche, kender markedet for tele– og datakommunikation til bunds.
Rasmus Tharsgaard har tidligere arbejdet som Chefkonsulent og Key Account Manager i henholdsvis TDC og Sonofon, hvor det overordnede kundeansvar primært har talt nogle af de absolut største private og offentlige virksomheder i Danmark.


